

Hvad får I med
Til de 6 træningssessioner har jeg fundet på noget nyt, som kan udfordre både dig og din hund. Vi vil arbejde med en blanding af mere traditionelle øvelser, såsom:
- Stå, sidde og dæk
- Indkald
- Gå pænt i snor
- Samt en masse sjove øvelser
Den største gevinst ved at deltage er, at din hund vil lære at bevare kontakten til dig, selvom der er forstyrrelser. Træningen er for hunde mellem 5 og 18 måneder. Hvis din hund har deltaget på et hvalpehold hos os eller et andet sted, er I velkomne til at deltage, selvom hunden er lidt yngre end 5 måneder.
Vi træner efter klikkermetoden og fokuserer på positiv forstærkning. Din hund vil lære at udføre ønsket adfærd gennem belønning og ros. Vores træning er både sjov og effektiv og vil hjælpe med at opbygge et stærkt bånd mellem dig og din hund.
Prisen for at deltage er 850 kr.
Der er maksimalt 6 pladser på holdet så der er tid til alle.
Alt det praktiske
Hvilke hunde kan deltage
Unghunde træningen er for hunde mellem 5 måneder og 18 måneder.
Har man deltaget på et hvalpehold er man velkommen selvom hunden ikke er nået 5 måneders alderen.
Alle hunderacer er velkommen. Uanset race så vil de altid gerne træne og mødet med andre hunde m.v. er utroligt vigtig for jeres hund.
Der vil være mellem 4 - 6 hunde pr. gang.
Det er vigtig at jeres hund kan accepterer andre hunde, har hunden egentlige adfærdsproblemer er holdundervisning ikke altid det bedste - er du i tvivl så kontakt mig på 2291 3734 og få vejledning.
Lidt om hundeføreren
Hundefører er fyldt 14 år. Det bedste resultat opnår I hvis det er den samme, som træner med hunden hver gang. Bliver der behov herfor er det ok at skifte hundefører. Det er dog den samme som træner hunden på den enkelte træningsdag.
I er altid velkommen til at tage enkelt gæst med.
Mødetid & træning
Mød op 15 min. før træningsstart og luft hunden. Vi samler selvfølgelig eventuelle gevinster op.
Træningen varer ca. 1 time. Hundene har dog brug for pauser undervejs, hvor der er tid til spørgsmål m.v.
Træningsmiljø
Vi prioriterer, at vi har et trygt og sjovt træningsmiljø for vores hunde og hundefører.
Derfor skælder vi ikke hundene ud og vi taler pænt til hinanden.
Materialer
I skal bruge en klikker, en 2 meter line, en 5 meter line og taske til godbidder. Flexline kan ikke bruges i forbindelse med træning.
Husk rigeligt med godbidder.
Forsikring og vaccination
Hunden skal være vaccineret efter dyrelægens anbefalinger. Vi anbefaler at der også vaccineres mod kennelhoste.
Ved tilmelding til hold eller enetime bekræfter hundeføreren, at der er tegnet hundeansvarsforsikring som dækker instruktør ved træning med hund. I nogle forsikringsselskaber kræver det udvidet hundeansvarsforsikring, hvilket I selv skal følge op på.

Om Ian Pedersen
Jeg er en træningsnørd, hundesportsudøver og uddannet hundeinstruktør i DCH og klikkerinstruktør ved Canis, Norge. Jeg har hjulpet mange hundeejere med at komme godt i gang med træningen, af deres hvalpe og unghunde.
Uanset hvilken hund jeg træner, er det vigtigste for mig, at hunden er motiveret og glad. I træningen af hvalpe og unghunde er det primære fokus, at hunden holder kontakt med sin hundefører.
Træningen af hvalpe og unghunde foregår på små hold i et trygt miljø, så der vil være god tid til alle, samtidig med at hundene kan blive socialiseret.
Er der noget i hverdagen, som kan være ekstra udfordrende eksempelvis med at gå pænt i snor, hunden hopper op m.v.? Så tilbyder jeg gerne individuel træning, for at I kan komme godt videre.
Med en baggrund i DCH konkurrenceprogram ligger min interesse i de store øvelser såsom fri ved fod, felt, rundering og spor, men jeg hjælper også gerne med de øvrige øvelser. Træningen kan foregå individuel eller i mindre grupper.
Min tilgang til træningen er ofte simpel og lige til. Det er baseret på positive metoder og masser af succes for hunden.

Oplysninger om Viborg Hundeskole
Viborg Hundeskole
Kølsenvej 64
8831 Løgstrup
Mobil: 2291 3734
E-mail: ian@viborghundeskole.dk
Har du spørgsmål så kontakt mig endeligt.
Jeg vil gerne deltage på unghundehold
Se mere info om træningsdatoer på de enkelte hold.
-
Unghundehold - Start 3. april 2025 kl. 19.00 EKSTRA HOLD
Normalpris 850,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsolgt -
Unghundehold - Start 1. april 2025 kl. 19.00 - UDSOLGT
Normalpris 850,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsolgt -
Unghundehold - Start 14. maj 2025 kl. 19.00
Normalpris 850,00 DKKNormalprisStykpris / pr.