Hvorfor trækker hunden?

Studier har undersøgt, hvorfor hunde trækker i snor, og det skyldes flere faktorer, som både omfatter hundens naturlige adfærd og læringsprocesser.

1. Naturlig adfærd og instinkter: Hunde er af natur opportunistiske, og de bruger deres sanser, især lugtesansen, til at udforske deres omgivelser. Når de går tur, bliver de let distraheret af dufte, visuelle stimuli og lyde, hvilket ofte får dem til at trække i retning af det, der fanger deres opmærksomhed. Dette er en naturlig adfærd, som mange hunde udviser, især hvis de er ivrige eller mangler træning i at gå roligt ved siden af deres ejer.
2. Belønnende adfærd: Når en hund trækker i snoren, og det får den hen til det, den vil undersøge (en duft, et træ eller en anden hund), bliver adfærden belønnet, hvilket forstærker trækningen. Dette er et eksempel på operant betingning, hvor hunden lærer, at trækning i snoren fører til det ønskede resultat. Det bliver en selvforstærkende cyklus, medmindre hunden bliver trænet til at gå ordentligt.
3. Manglende træning: Mange hunde har simpelthen ikke lært, hvordan de skal gå ordentligt i snor. Det kræver konsekvent træning at lære hunden at gå afslappet ved siden af sin ejer. Studier har vist, at hunde, der ikke har fået denne træning tidligt, har en tendens til at trække mere som voksne.
4. Stress eller frustration: Nogle hunde kan trække i snoren, fordi de er stressede eller frustrerede. Dette kan ske, hvis hunden føler sig begrænset af snoren eller gerne vil komme væk fra noget, den føler er ubehageligt. Hundens individuelle temperament og oplevelser kan også spille ind her.

I nogle tilfælde kan den manglende mulighed for at komme frem til en spændende lugt, hunde eller mennesker, som går forbi, skabe frustration, som får hunden op i et så højt arousal/ophidselsesniveau, at hunden mister fokus på hundefører og for eksempel ikke vil tage godbidder eller høre kommandoer.

Bliver hundeføreren irriteret og skælder ud eller rykker i snoren, vil det ofte forstærke arousal/ophidselsesniveauet i hunden, og man opnår dermed det modsatte af, hvad man ønsker.

Problemet er ofte en kombination af flere ting

Først og fremmest skal hunden have lært at følge hundeføreren i en ønsket position, det vil sige med løs snor. Den træning bør starte så tidligt som muligt, så hunden ikke får indlært en dårlig vane med at trække. Samtidig er en hvalp på 5 kg nemmere at styre end en ung hund på 30 kg.

Manglende socialisering i perioden 6-16 uger og efterfølgende vedligehold betyder, at hunden bliver for påvirket af miljøet, når der kommer for mange påvirkninger på én gang. Det kan give sig udslag i, at hunden trækker for at komme væk eller for at komme frem til alt det spændende, som skal undersøges.

Manglende aktivitet i dagligdagen spiller en stor rolle. Har hunden ligget på sofaen i 8-10 timer, mens familien har været på arbejde, så er hunden "ladet helt op" og klar til, at der skal ske noget, og det kan kun gå for langsomt. Her er det svært at forvente, at en hvalp eller ung hund skal være rolig og gå pænt, hvis det ikke er indlært.

Manglende aktivitet og tidlig socialisering påvirker muligheden for at indlære at gå pænt i snor og indgår dermed i selve løsningen af problemet.

Manglende socialisering

Hunden skal helst have oplevet alt det, som den skal kunne fungere i som voksen, inden den er 16 uger gammel. Der findes mange checklister på nettet, som man kan finde og bruge. Herefter skal det blot vedligeholdes. Jeg bor på landet og træner primært i naturen, og mine hunde kommer derfor ikke ofte nok i byen og reagerer derfor lidt, når vi kommer derind, men de tilvender sig hurtigt, da de har oplevet miljøet tidligere.

Hvad hvis man ikke når det inden de 16 uger? Så kan det stadig nås, men det tager ofte lidt længere tid at få tilvænnet hunden til et nyt miljø.

Den senere tilvænning kan dog betyde, at hunden reagerer kraftigere på nye ting, hvilket forklarer, at mange af eksemplerne på træning er opbygget på en måde, hvor der sker en gradvis tilpasning til miljøet. Hunden skal være så langt væk fra det, som påvirker den, at den fortsat vil tage kontakt til hundeføreren. Er hunden for påvirket til at tage kontakt til hundeføreren, er hunden ikke i stand til at lære noget nyt.

Manglende aktivitet

Der er blevet lavet flere studier om, hvor meget hunde skal aktiveres om dagen for at undgå adfærdsproblemer, samt hvilke typer aktiviteter der bedst dæmper hundens arousal-niveau. Generelt varierer aktiveringsbehovet mellem hunderacer, individuelle hunde og deres alder, men en kombination af fysisk, mental og social stimulering er afgørende for at undgå adfærdsproblemer som overaktivitet, destruktiv adfærd og overdreven gøen.

Studier om aktivering og adfærd

1. Mængde af aktivering: Forskning viser, at hunde i gennemsnit har brug for mellem 30 minutters og 2 timers daglig motion afhængig af deres race, alder og sundhedstilstand. Arbejds- og jagthunde som Border Collies eller Labradorer kræver ofte mere motion og mental stimulering end mindre aktive racer.
2. Understimulering og adfærdsproblemer: Studier har vist en klar sammenhæng mellem understimulering og adfærdsproblemer. Hunde, der ikke får nok mental eller fysisk stimulering, kan udvikle adfærdsproblemer som:
• Øget stress og angst
• Ødelæggende adfærd (tygge i møbler, grave huller)
• Overdreven gøen eller piben
• Hyperaktivitet og manglende evne til at falde til ro
3. Mental stimulering: Mental stimulering, som problemløsning og træning, har vist sig at være lige så vigtig som fysisk motion for at undgå adfærdsproblemer. Nogle forskere mener, at hunde, der kun får fysisk motion uden mental udfordring, kan forblive stressede og overaktive.

Øvelser og aktiveringsforslag for at dæmpe arousal-niveau

Her er nogle forslag til øvelser, der kan hjælpe med at aktivere hunde samtidig med, at de dæmper deres arousal-niveau:

1. Snuse- og søgeøvelser:
• Snusemåtter: Brug en snusemåtte eller lav én selv ved at sprede tørfoder eller godbidder i en måtte med mange små kroge. Hunden skal bruge tid på at snuse og finde maden, hvilket fremmer ro og mental stimulering.
• Gemme godbidder: Skjul små godbidder rundt omkring i huset eller i haven, så hunden skal bruge sin lugtesans for at finde dem. Dette er en mentalt stimulerende aktivitet, som samtidig får hunden til at bruge tid og energi.
• Sporarbejde: Læg et spor i naturen, hvor hunden skal følge en duft fra dig eller et objekt. Dette kræver både fokus og energi, og snusning har en beroligende effekt på mange hunde.
2. Langsomme træningsøvelser:
• Selvkontroløvelser: Træn hunden til at sidde eller blive rolig, før den får adgang til noget, den gerne vil have (mad, legetøj eller gå ud ad døren). Dette lærer hunden selvkontrol og kan hjælpe med at dæmpe højt arousal-niveau.
• Shape adfærd langsomt: Brug klikkertræning til at forme nye, roligere adfærdsmønstre, som fx at lægge sig ned eller sidde stille. Dette skaber mental udfordring uden at øge hundens arousal.
• Træning af rolig kontakt: Træn hunden i at sidde roligt og fokusere på dig. Beløn den med ros og godbidder, når den udviser rolig adfærd under distraktioner. Dette kan hjælpe med at dæmpe en overstimuleret hund.
3. Beroligende fysiske aktiviteter:
• Rolige gåture med fokus på snusning: I stedet for kun at fokusere på at få kilometer under poterne, så lad hunden snuse og tage sig tid til at undersøge omgivelserne. Dette kan være mere afslappende for hunden end hurtige ture.
• Svømning: Svømning er en god fysisk aktivitet, der er skånsom for kroppen, samtidig med at den giver god motion. Det kan også have en beroligende effekt på nogle hunde.
• Massageterapi eller rolige strøg: Beroligende fysisk kontakt som massage eller langsomme strøg kan hjælpe med at reducere arousal og sænke hundens stressniveau. Nogle studier peger på, at massage frigiver endorfiner, som kan hjælpe hunden med at slappe af.
4. Interaktive legetøj og problemløsning:
• Aktivitetslegetøj: Brug legetøj, der kræver, at hunden arbejder for at få sin belønning (fx KONG eller foderbolde, hvor hunden skal rulle legetøjet for at få maden ud). Dette er både mentalt stimulerende og fremmer rolig, fokuseret adfærd.
• Foderpuzzle-spil: Brug foderpuslespil eller lignende legetøj, hvor hunden skal løse problemer for at få adgang til sin mad. Dette hjælper med at engagere hundens sind og giver mental stimulering uden at øge arousal.
5. Tyggeaktiviteter:
• Naturlige tyggeben eller fyldte KONGs: Tyggeaktiviteter kan være meget beroligende for hunde. At tygge hjælper med at sænke stressniveauet og giver dem samtidig noget fysisk at arbejde med.
• Langvarige tyggelegetøj: Giv hunden tyggelegetøj, der kan holde den beskæftiget i længere tid. Dette er især nyttigt for at dæmpe rastløshed og overaktivitet.

Opsamling

For eksempel kan en kombination af en times gåtur, interaktive lege og problemløsning eller snuseaktiviteter på 30 minutter om dagen være ideelt for mange unge og voksne hunde.

Husk, at hvalpe ikke må gå for langt, men de kan fint aktiveres gennem lege m.v. Samtidig skal man sikre, at de får den nødvendige mængde søvn, men det er et helt andet emne.

Hvis en hund er tilbøjelig til at blive overaroused, er det vigtigt at vælge aktiviteter, der fremmer rolig adfærd, såsom snuselege, tyggeaktiviteter og rolige træningsøvelser.

Forslag til øvelser under gåture

Det er vigtigt at fokusere på at forme adfærd gennem positive forstærkninger ved at lære hunden alternative, ønskede adfærdsmønstre. I stedet for at straffe uønsket adfærd arbejder man på at bygge konstruktive vaner ved at belønne små skridt, der fører til det ønskede resultat.

Her er nogle praktiske eksempler på, hvordan du kan træne en hund til at gå pænt i snor og stoppe med at trække:

Eksempel 1: At belønne roligt ved siden af ejer

1. Start: Tag hunden i snor på en rolig plads uden mange forstyrrelser, så det bliver lettere for hunden at koncentrere sig. Begynd med at stå stille og vent på, at hunden selv placerer sig tæt ved siden af dig uden at trække.
2. Beløn adfærd: Så snart hunden slapper af ved siden af dig (uden at trække), beløn den med ros eller en godbid. Du kan også bruge en klikker for at markere det øjeblik, hunden udviser den ønskede adfærd.
3. Øg udfordringen gradvist: Tag et skridt fremad. Hvis hunden følger uden at trække, beløn den straks. Hvis hunden begynder at trække, stopper du bare og venter, indtil den igen placerer sig korrekt ved din side uden spænding i snoren.
4. Gentag processen: Over tid lærer hunden, at den kun får lov til at bevæge sig fremad, når snoren er løs, og den går roligt ved siden af dig. Dette gør det klart for hunden, at trækning ikke fører til det ønskede resultat, men roligt gåen gør.

Eksempel 2: Brug af omdirigering og belønning ved forstyrrelser

1. Vær forudsigende: Hvis du ved, at hunden typisk trækker, når den ser noget spændende som en anden hund, skal du være forudseende. Når I nærmer jer en potentiel forstyrrelse, skal du kalde på hundens opmærksomhed, før den overhovedet begynder at trække.
2. Skab en alternativ adfærd: Bed hunden om at udføre en kommando, den allerede kender, såsom "sit" eller "se på mig". Beløn straks hunden for at rette sin opmærksomhed mod dig i stedet for den forstyrrelse, der normalt ville få den til at trække.
3. Gør det nemt i starten: Begynd med små forstyrrelser og øg gradvist sværhedsgraden. For eksempel kan du starte med at træne i nærheden af noget, der kun mildt interesserer hunden, som en træstub eller en rolig anden hund på afstand.
4. Langsom gradvis eksponering: Øg gradvist niveauet af forstyrrelser, som hunden kan håndtere uden at trække. Over tid lærer hunden at forblive rolig og fokusere på dig, selv i nærheden af stærkere fristelser.

Eksempel 3: At give hunden valgmuligheder

1. Lær hunden, at den har kontrol over sin bevægelse: Et grundlæggende princip er, at hunden lærer, at den har kontrol over, hvad der sker, afhængigt af dens adfærd. For eksempel kan du give hunden lov til at vælge, hvor den vil hen, så længe den ikke trækker i snoren. Når hunden går med løs snor, kan den få lov til at snuse og udforske. Hvis den begynder at trække, stopper du eller ændrer retning.
2. Frihed belønner løs snor: Hunden lærer hurtigt, at løs snor giver frihed til at bevæge sig, mens stram snor betyder, at bevægelsen stopper. Dette skaber en meget stærk motivation for hunden til at holde snoren løs, fordi det er en direkte konsekvens af dens adfærd.

Eksempel 4: Gradvis eksponering og tilvænning til fristelser

1. Start i et kontrolleret miljø: Begynd med at træne hunden i et miljø uden for mange distraktioner, hvor det er lettere for hunden at koncentrere sig. Træn korte sessioner, hvor fokus er på at gå med løs snor.
2. Gradvist tilføje fristelser: Når hunden er dygtig i det kontrollerede miljø, begynder du langsomt at tilføje distraktioner, som andre hunde, cykler eller andre fristelser, der normalt ville få den til at trække.
3. Juster tempoet og adfærd: Hvis hunden begynder at trække, når den ser noget spændende, ændrer du retning eller stopper, så den lærer, at trækning ikke fører den tættere på det, den vil hen til. Når den falder til ro igen, og snoren er løs, fortsætter I fremad.

Denne tilgang fokuserer på at bygge adfærden gradvist, hvor du arbejder med hunden trin for trin og belønner ønsket adfærd i stedet for at straffe uønsket adfærd. Det er en positiv, tålmodig og konstruktiv måde at træne hunde på, som er i overensstemmelse med moderne adfærdsprincipper.

Husk, at straf som skældud eller at rykke i snoren blot vil øge arousal-niveauet i hunden og give den modsatte effekt af, hvad du ønsker.

Det tager tid

Har hunden først fået tillagt sig en vane, så tager det tid at ændre den, så vær tålmodig og vedholdende.

Husk, at trækning i snoren aldrig må udløse andet end, at I stopper. Får hunden lov til det én gang imellem, vil den fortsætte med at forsøge.

Men lige pludselig lykkes det!