CANIS Viborg Hundeskole

Viborg Hundeskole er en del af Canis Hundeskole i Norge.

Canis Norge er en førende organisation inden for hundetræning. Med en stærk forankring i videnskabelige principper og positiv forstærkning har Canis Norge siden 1998 opnået stor anerkendelse både nationalt og internationalt.

Vi tager udgangspunkt i Canis principper i alt vores træning, fordi det ganske enkelt er den mest effektive måde at træne på.

Vi udbyder klikkertræner uddannelsen som er en meget anerkendt udannelse for hundefører, som ønsker at blive eksperter i at klikkertræne med deres hund.

Vi udvikler kortere kurser til mere erfarende hundefører, som løbende vil blive lagt op.

Samtidig tilbyder vi hold undervisning på hvalpe- og undghundehold. Her vil holdene altid have maksimalt 6 deltager, så der er god tid til alle.

Er der noget som driller, så er det også muligt at booke enetimer - ring på 2291 3734 så finder vi ud af noget.

Lidt om instruktøren...

Jeg hedder Ian og er en træningsnørd, hundesportsudøver og er hundeinstruktør i DCH og klikkerinstruktør ved Canis, Norge. Jeg har hjulpet mange hundeejere med at komme godt i gang med træningen, af deres hvalpe og unghunde. 

Uanset hvilken hund jeg træner, er det vigtigste for mig, at hunden er motiveret og glad. I træningen af hvalpe og unghunde er det primære fokus, at hunden holder kontakt med sin hundefører.

Træningen af hvalpe og unghunde foregår på små hold i et trygt miljø, så der vil være god tid til alle, samtidig med at hundene kan blive socialiseret.

Er der noget i hverdagen, som kan være ekstra udfordrende eksempelvis med at gå pænt i snor, hunden hopper op m.v.? Så tilbyder jeg gerne individuel træning, for at I kan komme godt videre.

Med en baggrund i DCH konkurrenceprogram ligger min interesse i de store øvelser såsom fri ved fod, felt, rundering og spor, men jeg hjælper også gerne med de øvrige øvelser. Træningen kan foregå individuel eller i mindre grupper.

Min tilgang til træningen er ofte simpel og lige til. Det er baseret på positive metoder og masser af succes for hunden. 

Ian Pedersen

Jeg blev for alvor bidt af hundesporten, da jeg startede i DCH Viborg med familiens første Golden retriever Sally. Jeg har herefter opnået stor konkurrence erfaring sammen med Sally, hvor vi har deltaget ved DM. Konkurrencer er dog kun en biting. Hyggen med den daglige træning er det vigtigste for mig. Jeg er uddannet instruktør hos DCH og har erfaring med at undervise hvalpe, unghunde og familiehold. Vi har i familien haft hund i mere end 25 år, hvor vi tidligere haft Schæferhund og Cavalier King Charles Spaniel.

Sally

Sally er først og fremmest en fantastisk familiehund, hvor hun nyder selskabet af både de store og de små i familien. Derudover er hun en skøn makker i konkurrence, hvor vi sammen har nået A-niveau.

Sally er fra marts 2016 og er derfor ved at indstille hendes konkurrence aktiviteter.

Molly

Molly er det nyeste tilkom og blev en del af familien i marts 2022. Molly skal være min nye konkurrencemakker og hun elsker allerede at træne.

Molly bliver trænet anderledes end Sally, nemlig rent efter Canis klikkermetoden og med frivillig adfærd. Erfaringen med denne form for træning er indtil videre meget positive.